Jeg tilbyder supervision til:
- psykologer på vej til autorisation eller specialistuddannelse
- plejeforældre
- personale på døgninstitutioner
- personale i skoler og daginstitutioner
Supervision er en faglig lærings- og udviklingsmetode, der skal understøtte udvikling og øge kvaliteten i den praktiske udøvelse af faget. Supervision bruges som faglig udviklingsmetode blandt forskellige faggrupper, der arbejder med mennesker.
Den gode supervision er et forum, hvor supervisor sammen med supervisanderne skaber større sikkerhed, afklaring og forståelse. Formålet er ikke at finde løsninger og enighed, men at supervisanden, med støtte fra gruppen, reflekterer over egen praksis og på den måde får øje på nye perspektiver. Det kan være i forhold til metoder og dilemmaer i arbejdet, men også i forhold til hvis der er personlige forhold, der har betydning for løsningen af opgaverne.
Supervision kan foregå enten hos mig i Ringe eller på din arbejdsplads.